Anne Bech i køkkenet
Portionskontrol

ANNES 5 STEPS FOR PORTIONSKONTROL

 

  • STEP 1:        

Lav din tallerken i køkkenet eller på buffeten i kantinen. Fyld den to tredjedele op med grøntsager, og tag et stykke kød på størrelse med en håndflade (ca. 150 g). Så er du sikker på, du ikke får for lidt kød, samtidig med at der stadig er plads til det, der enten svarer til en halv avocado, en lille håndfuld nødder eller lidt oliedressing (som du kan hælde over dine grøntsager eller dit kød).

 

  • STEP 2:

Sæt dig ved bordet, og spis den mad, du har puttet på tallerkenen. Uden at skynde dig. Og uden at se fjernsyn imens.

 

  • STEP 3:

Drik et lille glas vand, når du er færdig med at spise. Skub tallerkenen væk, og vent i minimum 5 minutter.

 

  • STEP 4:

Er du mæt? Så rejs dig, og sæt din tallerken til opvask. Hvis du sidder sammen med andre, der også spiser, skal du sætte dig ned igen, men uden tallerken og bestik. Så sidder du ikke og snacker for hyggens skyld.

 

  • STEP 5:

Hvis du virkelig stadig er sulten, så spis en portion grøntsager, der svarer til det halve af den mængde grøntsager, du oprindeligt tog på tallerkenen. Og hvis du stadig er sulten? Så har det ikke længere noget med sult at gøre. Så er det dit hoved, der keder sig.

Del artiklen: