Anne Bech blog jeg er nok bare blevet for gammel
Annes blog

Jeg stillede et spørgsmål, let irriteret, og så var svaret: “Du er bare blevet for gammel“.

Det spændende er jo, fik han en flad for at have svaret det? (Nej.) For spørgsmålet var:
“Hvorfor kan jeg slet ikke motivere mig selv til at spise helt ordenligt lige i øjeblikket?!”
Hvilket jeg tænker at ret mange tænker, hver dag efter de har besluttet sig for at begynde at spise sundt “i morgen“.
Nu er jeg med på at jeg har en ret høj barre for hvad “at spise ordenligt” er. Jeg spiser meget sundt. Og spiser ordenligt. Men fordi jeg ikke har nemt ved hverken at holde min form eller tabe mig hvis jeg har skullet det, så lever jeg meget sundt. Derudover ved jeg hvad der sker når man spiser sukker og hvidt brød, konventionelle fødevarer generelt (altså ikke øko), og der er intet pænt at sige om det.
Det har aldrig været meningen at vi skulle spise hvidt brød og sukker. Eller sprøjtegifte. Vores krop er ikke sat sammen til den slags hurtige kulhydrater. Den er lavet til den grove kost man selv har kunnet dyrke eller finde i naturen.
Afstikker.
Tilbage til spørgsmålet. Hvorfor er det så svært at spise så sundt som man gerne vil, lige meget hvilken barre man har sat? Min er sat højt, men det er jo den samme følelse man får i kroppen og i hjernen, når man har sat sig for “nu er det også slut med at spise (indsæt selv din allermest sukrede lækkerhed du elsker)”.
For det første er det fordi din hjerne bliver så frygtelig tilfredsstillet af det.
Din mave slapper af når den spiser sukker, det er forskningsmæssigt bevist.
Derfor ligger desserten til sidst.
Efter et stort og tit fedt måltid i gamle dage, så serverede man en sukkerholdig ret, så maven slappede af, og man ikke havde det så dårligt efter man havde spist for meget kronhjort eller svin med svær.
Derudover- og for det andet, så tror jeg faktisk også, og det var det min kæreste mente med, du er blevet for gammel. Hvis man ligesom jeg, har været på utallige mad-regimer, diæter, skulle holde øje med ikke at spise for meget, kun at spise det rigtige, skære ned på al det søde, så bliver man bare på et eller andet tidspunkt bare træt af hele tiden at skulle holde sig selv i ørerne. Så spiser man bare lidt mere mørk chokolade om aftenen. En ekstra müslibar til teen. Fortsæt selv.
Og igen, jeg ved godt, det for mange lyder sundt, og det er det også.
Men sundt og slankt er ikke det samme.
Nu må jeg bare indse, sundt fylder mere og mere, slankt er fint når man skal se ud på en bestemt måde. Sundt følger måske bare med, når man har prøvet 28 slankekure og broccoli morgen- middag og aften for længe… 🙂
Så som jeg skrev i min kogebog “Spis dig FIT”, på et tidspunkt får man bare behov for at komme en banan i sin smoothie.
Sæt barren der hvor du kan komme op. Så vil du føle motivation og succes, til at prøve på mere. Lad vær at sæt den for højt.
Min yndlingschokolade :
Lindt 85% (kan købes i de fleste velassorterede supermarkeder)
Min yndlings bar for tiden:
NAC bar (den med bær er skøn til te, den med mint er god til ALT)
kan købes her: >> KØB <<

Del artiklen: