Gråt-regnvejr-sol-blå-himmel-broccoli
DIY

Afhjælp din hovedpine, forstoppelse og menstruationssmerter.

Hovedpine:

Når du er stresset og har for meget om ørerne, spænder man tit alt for meget i skulder og i rygpartiet. Det sætter sig som det, vi kender som spændingshovedpine, fordi du holder musklerne spændte og ikke giver dem deres tiltrængte pause. Den pause, du f.eks. naturligt ville tage ved træthed i en træningsøvelse, hvor de bliver bøjet og strakt. Det forhindrer blodet i at løbe frit, som også er årsag til, at hovedpinen bare bliver værre og værre. Det vil føles som en tung eller skærene hovedpine, du kan mærke i panden og mellem øjnene.

DIY: Spis magnesium. Du kan spise enten magnesium som kosttilskud eller i mad, der indeholder magnesium som f.eks. mandler, kikærter og sesamfrø. Magnesium får musklerne til at slappe af. Det trækker kalcium ud af muskelcellerne, der giver dine muskler ro. Magnesium er derfor også kendt som et godt stressmiddel, fordi det forbedrer din søvn, da dine muskler er afslappede.

Du kan også… Prøve at massere den nederste del af nakken og den øverste del af din ryg, da det vil øge blodcirkulationen. Prøv også at massere din hovedbund, ligesom din frisør gør det, når hun giver dig den lækre hovedbundsmassage.

 

Forstoppelse:

Forstoppelse kommer tit af rejseaktivitet. Specielt under lange flyvninger, men kan også komme under f.eks. højtiderne, der ofte er forbundet med dårlig indtag af mad flere dage i streg. Eller hvis du ikke har fået trænet som du plejer. Træning sætter nemlig din fordøjelse i gang.

DIY: Ufiltreret æblejuice indeholder fibre, der hjælper din fordøjelse. En anden mulighed er at blande 1 til 2 måleskeer HUSK i et glas vand inden din mad om morgenen. HUSK loppefrøskaller ”slimer” tarmen til, renser og hjælper hvad der ligger og stopper til med ud. Også hørfrø på din morgenmad kan hjælpe dig (effekten får du dog kun, hvis du knækker eller knuser hørfrøene).

Du kan også prøve… Alle former for fysisk aktivitet sætter din fordøjelse i gang. Gå en tur eller lav nogle simple maveøvelser derhjemme.

 

Menstruationssmerter:

Menstruation kan være smertefuldt. Hos nogen meget værre end hos andre. Og smertestillende piller et tit det foretrukne middel, når man skal overleve hverdagen de dage om måneden. Men smertestillende piller er ikke ret sunde for din krop eller dit system. Derfor har vi prøvet at finde nogle naturlige metoder, der er mere skånsomme for dig og din krop.

DIY: Ingefær kan hjælpe, helst en helt frisk revet rod. Det kan laves som te med citron i. Det smager faktisk dejligt. Ingefær indeholder et stof, som hjælper med at blokere for prostaglandiner. Det er et hormonlignende stof, der giver de smertelignende tilstande. Også fede fisk som laks eller sardiner kan reducere menstruationskramper. Fiskeolie kan også dæmpe smerterne.

Du kan også… Finde det akupunkturpunkt, der sidder på indersiden af dit skinneben lige under din lægmuskel. Du vil tydeligt kunne mærke, når du rammer rigtigt, da det tit er et ømt punkt hos os kvinder. Massér det blidt. Og selvom fysisk aktivitet ikke står øverst på listen, så kan maveøvelser faktisk afhjælpe og lindre dine menstruationssmerter.

Del artiklen: