Vinder-dame-med-løftet-hånd-mod-solen
personlighedstype

FIND DIN PERSONLIGHEDSTYPE, – DET ER VIGTIGT FOR AT NÅ DIT MÅL!

 

ER DU DEN UNDERVURDERENDE TYPE?

Den undervurderende er typen, der planlægger alt og er god til at følge den snor, der er lagt. Men den undervurderende type kan godt være svær at få overbevist om, at tingene kan nås, og har ikke altid den store selvtillid.

 

TYPISKE OVERBEVISNINGER:

”Det tror jeg ikke er muligt.”

”Det ved jeg ikke, om jeg kan finde ud af.”

”Vi er nødt til at forberede os godt, hvis det skal gøres.”

 

Hvis den undervurderende type ikke når sine mål, sker det sjældent ved, at han/hun falder med et stort brag på vej til målet. Det sker derimod, fordi han/hun slet ikke er startet. For det var jo ikke sikkert, at vedkommende overhovedet kunne gennemføre, og så var der ingen grund til at gå i gang. Men hvis den undervurderende type først går i gang med noget, er han/hun forberedt til tænderne, og så er der stor mulighed for succes.

 

TRE TIPS TIL DEN UNDERVURDERENDE TYPE:

  • Det er ikke dårligt at forberede sig! Det er faktisk rigtig godt. Men du skal være klar over, at du ikke behøver at smide det hele over bord, når tingene ikke går præcist efter planen. Op på hesten igen!
  • Gør det så godt, du kan! Hvis der f.eks. er en øvelse, du ikke er stærk nok til at lave, så giv ikke op. Lav i stedet en anden øvelse, der minder om den. På den måde kan du få et godt resultat både på den korte og den lange bane. Husk, at der er 100 dage i alt.
  • Ros dig selv! Når du har gjort noget nyt, svært eller hårdt, der ligger uden for din comfortzone, skal du huske at give dig selv ros for det. Du kunne faktisk klare det, og det gik fint!

 

ER DU DEN OVERVURDERENDE TYPE?

Den overvurderende type tror, at han/hun kan klare alt. Det kan han/hun også rigtig tit, men vejen derhen er måske ikke altid lige køn. Den overvurderende type er nemlig ikke god til at planlægge, men har i stedet tendens til at udskyde tingene og lave overspringshandlinger, når der er mulighed for det.

 

TYPISKE OVERBEVISNINGER:

“det kan vi sagtens nå.”

”Det kan jeg sagtens klare.”

”Det skal nok gå.”

 

Den overvurderende type er oftest en mand, men der er også masser af overvurderende kvinder. Inklusive mig selv. Det er tit den overvurderende type, der på første løbetur løber fem kilometer uden pauser og kommer hjem med et hævet knæ og en fibersprængning. Og så gør det samme næste dag, for det skal da bare ”løbes væk”, hvorefter det hele til sidst ender med en slem slidskade.

Den overvurderende type er modig og har viljen, men han/hun udskyder tit tingene og tror hele tiden, at de lige kan klare dit eller dat natten før.

 

TRE TIPS TIL DEN OVERVURDERENDE TYPE:

  • Lav kortsigtede mål! Dit mål kan f.eks. være, at du bare skal gøre det, der står i planen for i dag. Lad være med at kigge for langt frem, men gå i stedet frem dag for dag. Det gør det nemmere at overskue, og du vil også få sværere ved at udskyde tingene.
  • Gør det for din egen skyld! Det handler ikke om at vise andre, at du kan. Den vigtigste er dig selv.
  • Mind dig selv om, hvorfor du er gået i gang! Det er vigtigt, at du hele tiden er klar over, hvorfor du gerne vil det her. Så er det nemmere at forstå, hvorfor det ikke nytter noget at udskyde tingene.”

 

Uddrag fra: Anne Bech. “Fit på 100 dage”

Anne Bech: Fit på 100 dage forside

Anne Bech: Fit på 100 dage forside

Del artiklen: