Mandlige hormoner mand laver armbøjning med en håndvægt
Mandlige hormoner

Måske har du set eller hørt om bogen – Toptrimmet på 12 uger?

Bogen er skrevet til mænd (dermed ikke sagt at kvinder ikke kan træne efter den, men den er ”bygget” til mænd”), og her på redaktionen har vi set mange før/efter billeder, som viser virkelig dedikerede mænd der har gjort markante ændringer i livsstil og udseende.

For dig (mand) som ønsker at blive toptrimmet, kan du med fordel læse videre – For dig (kvinde), kan du med fordel prikke til mand og få ham til at læse med. For selvom emnet hormoner, kan lyde tungt, og udefinerbart (og for nogle mænd, noget som futter rundt i kvindekroppen), findes der bare utrolig mange vigtige hormoner der arbejder for at din krop kan fungere, opbygge muskler og holde dig rask.

 

Når vi er ude på at blive toptrimmede er der nogle hormoner, det er godt lige at vide hvad er, og hvad gør.

(Det har du måske hørt, hvis der bliver talt om anabole steroider.)

Men mange af dem producerer vores krop faktisk selv. Og vi producerer dem i højere grad når vores krop fungerer optimalt, som er det vi sigter efter i bogen Toptrimmet på 12 uger.

For at danne de hormoner kroppen skal bruge, skal du bruge ordentlig mad – specielt aminosyrer fra proteinerne, fedtsyrer fra nødder og smør. Også netop derfor er kosten så vigtig.

 

Nu til hormonerne:

Testosteron:

Det mandlige kønshormon, der i dén grad står for muskelopbygning.

 

Østrogen:

Det kvindelige kønshormon, som du ikke er interesseret i bliver overproduceret, da det er med til at lagre fedt specielt de ”kvindelige” steder. Dårlig livsstil, forurening, sprøjtegifte og østrogenlignende ting i tilsætningsstoffer kan give overproduktion af østrogen.

 

Kortisol:

Stresshormonet, som vi alle skal bruge til at holde os vågne, og til at holde vores blodsukker oppe, indtil vi får noget at spise, så vi ikke bliver for dårlige. Men i overproduktion kan det give inflammation, altså let irritation og nedsat funktion af immunforsvaret. Derudover kan det da det er et ”opkvikkende” hormon, give dårlig søvn om natten, svingende energi i løbet af dagen og så giver det lyst til sødt, da kroppen tror den er i ”fare” eller ”nødtilstand” og prøver at ”spare op” med fedt til krisen som kroppen tror kommer. Det er med til at lagre fedt, og derfor ikke et hormon vi vil have i overproduktion.

 

Melatonin:

Det er dit vigtige sovehormon. Melatonin skabes i hjernen og i nethinden. Derfor er det vigtig du ikke bliver ved med at have lys tændt når du skal sove, da det skabes i de mørke timer og om natten. Det gør dig træt, så derfor skal du ikke holde dig kunstigt vågen med lys tændt, da din nattesøvn er så vigtig for fedttab og restitution.

 

Leptin:

Mæthedshormon der bliver produceret om natten primært. Også derfor er det vigtigt at det får så mange timer som muligt at blive produceret i.

 

Ghrelin:

Det modsatte hormon af leptin. Som primært bliver produceret om dagen, så du er naturligt sulten. Men hvis du forlænger dagen med kunstigt lys, vil du derfor også blive mere sulten.

 

Det er en videnskab – alt det der får kroppen til at fungere optimalt. Og det her lille udsnit er bare hormoner, der har stor indvirkning på fedtforbrænding og muskelopbygning.

 

Skal du være toptrimmet på 12 uger? Du kan >> HER << købe bogen, med det fulde trænings- og kostprogram.

Del artiklen: