Hjemmespa wellness lys
Lynguide

 
Du behøver ikke at betale mange penge til dyre bodyscrubs eller cellulite behandlinger, ansigtsbehandlinger, kropspeelinger og hvad der ellers findes. Det kan selvfølgelig være rigtig dejligt at forkæle sig selv med en gang i mellem, men det er dejligt at vide at man sagtens kan gøre det nemmere og billegere derhjemme,
Men udover at sund og ren mad, og at træning strammer din hud op, og optimere udrensningsprocesserne, så er der nogle helt enkle skønhedsrutiner, der kan gøre at du stråler og ser skøn og velplejet ud.

Lynguide til wellness du kan se virker:

• Husk at drik 2-3 liter vand hver dag
• Tørbørst din krop inden dit bad
• Slut af med det kolde gys i badet
• Smør dig ind i kropsolie hver- eller hver anden dag
• Lav dejlig spa-bade-seance en gang om ugen med hjemmelavet salt-scrub
• Vask og rens dit ansigt hver dag inden sengetid
• Rens din øjenmake-up af med olivenolie i stedet for make-upfjerner
• Tryk på dit dame-punkt for at hjælpe dine organer og udrensning
• Lav et dejligt fodbad med Epsom salt, det udrenser og plejer

 

Tørbørstning

Tørbørstning er et virkelig godt redskab til at sætte skub i udrensningen og i dit kredsløb. Det virker stimulerende for kroppens lymfesystem, så affaldsstofferne bedre kommer frem til nyrer, tarm og hud for at blive udskilt.
Det giver dig derfor en meget strammere og pænere hud på kroppen, mindre cellulite og buler på lårene.
Tørbørstningen har en speciel rutine du skal igennem, hvis det skal virke helt optimalt.
Det foregår altid mod hjertet.
Så du ligesom børster og gnider nedefra op når det er ben, og ligesådan når det er arme, altså indad mod hjertet.
Så tager du ryggen hvor du børster opad mod hjertet, og dernæst rundt omkring navlen i en cirkel med uret. Til sidst tager du dine sider – igen opad mod hjertet..

Det giver den vildeste fornemmelse af at alt blod løber rundt som det skal i kroppen, og du vil se resultater ved at din hun bliver mere jævn, og du vil føle at dit kredsløb fungere optimalt. Afslut gerne med det kolde gys under bruseren for den allerbedst effekt.

Det kolde gys! Derfor skal du afslutte badet med det kolde vand: 

Udover at det giver bedre stofskifte, øger musklers spændstighed, har foryngende og helbredende effekt på hele organismen, giver det bedre blodomløb og styrker kirtelsystemet.
Det gør atleter også, for at få bedre blodgennemstrømning i musklerne

Smør din krop ind i olie

Relativ billig mandelolie kan give dig en blød og smidig hud.
Selv hvis du har irriteret hud eller udslet vil du kunne se en stor virkning. Det er meget vigtigt at din hud er smidig, når den skal trække sig sammen, efter et vægttab eller når du skal strammes op.

 

Vidste du at…
Parabener er et konserveringsmiddel der tilsættes i de fleste skønhedsprodukter, for at undgå at produktet bliver gammelt for hurtigt, eller danner svampe pga bakterier. Men der er meget stor usikkerhed om hvorvidt disse konserveringsmidler er skadelige og hormonforstyrrende. Så for en sikkerheds skyld anbefaler jeg dig at anvende produkter der er økologiske eller svanemærket. Noget forskning viser endda at skadelige stoffer fra parfume og forurening sætter sig i fedtvævet, så derfor kan du gå rundt med skadelige stoffer i kroppen.

 

Vask og rens dit ansigt

Det er ikke sundt for din huds udrensning at sove med make-up på. Og det er også bedst at få renset dagens snavs af inden du går i seng. Der er også noget terapeutisk i det, det er dejligt at rense af inden du sover, eller gå i et varmt bad, det er faktisk endnu bedre. Det giver din krop ro, varme og afstresning, så du sover bedre.

Billigere og sundere makeup-fjerner

Olivenolie har jeg lært er utrolig godt at fjerne genstridig mascara med.
For det første tager det al vandfast make-up. Brug lidt vat med varmt vand, og et par dråber olivenolie. For det andet fugter olien, og du behøver ikke gnide og gnubbe. Det giver med garanti færre rynker og mindre irritation.

Det tip kommer fra makeup-artist og stylist Christina Wedel.

Scrub med salt

Her er opskriften på en scrub til kroppen, du med garanti kan lave af ting du har derhjemme i forvejen. Alt du behøver er:
2 dl salt
1 dl olivenolie
saft af 1 citron
10 dråber rosenolie (eller anden olie)

Rør salt, olie og citronsaft sammen, suppler evt. med ekstra olivenolie til saltet er dækket. Dryp rosenolien i. Hæld blandingen i skoldet glas.

Man kan bruge forskellige olier efter behag, lavendel, geranium, men rose er rigtig godt for huden. Du skal ikke lave for store portioner, da det jo er ‘madvarer’ på sin vis, og derfor holder det sig ikke uendeligt, selvom salt og olie preserverer.

Del artiklen: