Vinterbadning vand sne is badebro bølger træbænk
Livsstil

Det lyder måske paradoksalt. Men der er faktisk virkelig store fordele ved at starte nu, hvis du er en af dem, som gerne vil prøve kræfter med den iskolde vinterbadning. I foråret kan du nemlig stadig få samme fornemmelse af det kolde gys som i vinterhalvåret, men luften er selvfølgelig det varmere.

Når efteråret kommer, er din krop efterhånden ”hærdet”, så du er klar til at give dig i kast med vinterbadning.

Hvad er vinterbadning godt for:

  • Huden – Den trækker sig sammen og giver en bedre elasticitet
  • Adrenalinen – Du føler dig høj i timerne efter og dit velvære er omtrent 200% bedre. Når du har prøvet det første gang, vil du ikke kunne forestille dig at have det bedre end du har lige nu. Det er en VILD følelse.

 

Bonus: Tænk på at, mange bruger kolde bade til at afhjælpe appelsinhud. Det kan også være en af fordelene ved at springe i det kolde vand.

 

Vinterbadning Anne og Caroline

Foto af Anne og Caroline

Sådan bliver du vinterbader:

  • Hvor: Der er mulighed alle de steder, der har en badebro med trappe. Du undgår at skulle gå i ankelkoldt vand indtil du når ud til hofterne. Nogle byer har opbygget et stort samfund omkring vinterbadning med både sauna og badeklub, men det er altså ikke en nødvendighed. Blot en luksus.
  • Hvornår: Det kolde vand har en effekt fra ca. 10 grader og nedefter. Effekten er den samme uanset om vandet er 10, 5 eller 0 grader. Derfor er det rart at starte i foråret eller efteråret, hvor vandet er lidt varmere.
  • Hvor lang tid: Du behøver ikke svømme lange ture. Du skal bare dyppes. 10-20 sek. kan gøre det.

Kroppen føles levende og godt tilpas i kulden. Og følelsen holder faktisk længe efter, at du har fået varmen igen. Der er lavet flere forskellige forskningsforsøg om de sundhedsmæssige fordele, men virkelig, bare med den følelse af velvære, er det det værd.

Jeg ved, at det absolut ikke er for alle, men jeg er klar til at hoppe i bølgen blå, ligeså snart jeg kan igen.

Vinterbadning – skridt for skridt:

Du skal ikke stå for længe at tænke over det. For det føles fuldkommen naturstridigt. Specielt om vinteren, der kan være med både sne og is på trappen. Du skal sikkert, men hurtigt ned af trinene og vælte dig selv i – med ryggen først – ligesom du har set din mormor gøre det. Jeg tager også hovedet under, specielt fordi det afhjælper hovedpine, og den tid det tager, passer fint med den tid det tager før din krop gerne vil op. Skynd dig så op igen. Skrub dig hurtigt tør med håndklædet, da vandet er det, der får dig til at fryse allermest. Hav en badekåbe og et par varme futter klar, mens du overvejer om du er viking nok til at tage en tur til. Det kan forlænge følelsen af velvære betydeligt, hvis du overvinder dig selv og gør det igen, indenfor et par minutter. Efter at have gentaget seancen, skynd dig så at få varmt tøj på og nyd den fantastiske følelse.

Ved for højt blodtryk er vinterbadning ikke en god ide. Gravide og ammende bør afholde sig fra det.

Del artiklen: