Bodyscrub-organisk-naturlig-vanilje-hjemmelavet
bodyscrub

Vejret skriger ikke just på kjoler og korte ærmer, men vi skal stadig huske at passe på vores hud.

Den er ekstremt sart overfor temperaturskift og kan hurtigt se tør og trist ud. En af de bedste midler til at rense huden på er ved at fjerne de døde hudceller, så den friske, nye hud kan titte frem. Du kan lave din helt egen bodyscrub, der booster din hud. Som bonus vil huden også være bedre rustet til at tage imod pleje fra dine andre produkter såsom bodylotion og olier.

 

Ofte bruger vi salt, hvis vi skal lave vores egne scrubs. Denne scrub er mildere og blødere for din hud, da den indeholder sukker. Den kan derfor også bruges, hvis du har sart hud. Sukker virker heller ikke lige så udtørrende som salt. Udover sukker indeholder scrubben honning, der har den fordel både at give fugt og fjerne urenheder – og derudover bare dufte dejligt.

 

Din scrub

  • 2 dl rørsukker
  • 1 dl mandelolie
  • ½ vaniljestang
  • 3 tsk honning

 

Anvendelse

Scrubben kan laves på få minutter og skal sidde på i alt fra 2-10 minutter. Scrubben kan bruges over hele kroppen og faktisk også i hovedet grundet det milde sukker.

 

Vores hud har ikke godt af at blive slebet hver dag så vi anbefaler, at du bruger scrubben en gang om ugen. Du kan komme din scrub i et fint glas, så det også ser dekorativt ud. Ha’ gerne en ske ved siden af glasset så du undgår, at der kommer bakterier i scrubben. Scrubben kan holde sig i flere måneder, så du kan med fordel lave en større portion 🙂

 

Et lille tip… Denne bodyscrub er den perfekte værtindegave til din veninde, mor eller kollega!

Del artiklen: